”Uanset hvilken genre og hvilken kunstart, vi taler om, er min opfattelse af forholdet mellem liv og værk nok meget klassisk. Nemlig at formen transformerer stoffet, så det ikke længere er privat i betydningen: Ikke angår andre. Hvilket ikke er det samme som, at teksten så er ansigtsløst ’almen’ og upersonlig, tværtimod. For jo strammere en form er, des mere kaos kan den rumme, jo svalere den er, des hottere materiale kan den artikulere, og jo og mere objektiv formen er, des mere subjektiv kan teksten være og stadig angå andre end ophavsmanden. Meget avantgardekunsts hedeste drøm er jo, at overskride grænsen mellem liv og værk, men i mine øjne er det netop henover denne vigtige grænse, at gnisterne springer og nye betydninger opstår.”

Fra mail-interview i maj-juni 2012 med www.dansklitteraturnu.blogspot.dk