- Føler du, at du arbejder forskelligt på dine essays og din lyrik?

”Ja, afgjort. Lad os tage digtene først: Hvis jeg ikke er inspireret, hjælper det hverken pr. beslutning at sætte sig hen foran det hvide papir kl.8 om morgen eller at rejse til verdens ende for at få input. Men hvis jeg er inspireret, skal jeg bare gå ned til købmanden efter en halv sød eller overhøre en samtale i bussen for at få gode idéer. Så ligesom der i mit tilfælde kan gå årevis, uden at jeg skriver en linje poesi, kan jeg i inspirerede perioder arbejde så mange timer i træk, det skal være, så længe der er ’lys i lygten’. Mine essays bliver derimod til ved, at jeg sætter mig hen til computeren og skriver mig gennem en arbejdsdag. På dén måde kan jeg hver dag skrive cirka 1 side, som jeg så næste dag læser og retter helt igennem first thing in the morning, før jeg går videre. Jeg skriver ikke først hele essayet igennem som en ufærdig kladde for så at rette til allersidst, for enhver ny formulering er afhængig af, at de foregående, som ledte logisk frem til den, er så præcis som muligt. Eller sagt på en anden måde: Gode formuleringer vokser ud af andre gode formuleringer. Men at jeg, hvad mine essays angår, har en fast arbejdsdag, er ikke ensbetydende med, at jeg til enhver tid bare kan sætte mig ned og skrive sådan en tekst, langtfra. Men her er jeg måske ikke så afhængig af en øjeblikkelig inspiration, derimod skal jeg altid have et stof, som det er vigtigt for mig at få formuleret, ellers bliver det en tom og pinlig og postuleret tekst. Derfor har jeg også af og til sagt ja tak til opgaver, jeg fik stillet udefra, hvis jeg kunne mærke, at jeg i forvejen virkelig havde noget at sige om emnet. Jeg tror, at der er en grund til, at der findes noget, som hedder genrer: At hver genre kan udtrykke noget, de andre ikke kan, og at det derfor heller ikke er tilfældigt at noget stof bliver til digte og andet til essays. Jeg har svært ved at forestille mig f.eks. mit essay ’Seksualhistoriske kolbøtter’ (fra Repremiere i mit indre mørke), der handler om seksualiteten gennem de seneste 50 år, som digt, ligesom jeg ikke kan se – lad os sige digtet ’Tusindhaven’ fra Mit lys brænder som essay. At jeg abonnerer på en sådan genreontologi er vel at mærke ikke det samme som, at jeg mener, at man ikke bør blande genrerne. Men forudsætning for at overskride genregrænserne er jo, at disse grænser findes.”

Fra mail-interview i maj-juni 2012 med www.dansklitteraturnu.blogspot.dk