Hvert år på grundlæggeren Carl Jacobsens fødselsdag 2.marts udgiver Ny Carlsberg Glyptotek en såkaldt fødselsdagsbog, og i 1996 tilbød museets daværende direktør, Flemming Johansen, mig at lave årets bog, som kunne udgives i et samarbejde med mit forlag, Vindrose, der så kunne stå for distributionen.

Dette tilbud gav mig mulighed for at samle tre vigtige tekster i bogform, nemlig to erindringsessays og så titelessayet, "En dans på gloser", som oprindeligt havde været trykt over to gange i tidsskriftet Kritik. Eftersom museet simpelthen bare budgetterede med denne årlige udgivelse, var der jo ikke tale om en bog, som nødvendigvis skulle tjene sig hjem, og derfor behøvede man heller ikke at spare på udstyret, hvad der gav mig chancen for at få mine hedeste bibliofile drømme opfyldt.

I originaludgaven af En dans på gloser er bogen således trykt på tykt, gulligt papir og grafisk meget fornemt tilrettelagt af Freddy Pedersen. Den er indbundet i orange lærred, også kaldet shirting, med vignetten af den lille skrivebordslampe præget i sort ned i selve bindet, som desuden er forsynet med et smukt, mat smudsomslag i en orange, der matcher lærredsbindet og er så douche og støvet som farverne i de gamle Anders And-blade, der også var trykt på mat papir. Bag på bindets for- og bagside, finder man inderpermen (også kendt som forsatspapiret), hvor gentagne eksemplarer af den lille lampe danner mønster som på et tapet.

Alt dette er bogæstetiske detaljer, jeg gennem årene havde forelsket mig i og nu fik mulighed for at ødsle med: Her på siden ser man nok et eksempel på fortsatspapir i ’tapet-stil’, og lampen på En dans på gloser er lavet efter samme princip som den hvide silhouet af Arne Jacobsens stol 'Myren' på forsiden af bogen om Fritzhansen-furniture.

Eftertanker om den kunstneriske skabelsesproces lyder undertitlen til En dans på gloser, og fordi bogen altså handler om at skrive, er netop skrivebordslampen valgt som vignet, tegnet af Maria Worm Reinhardt efter den arbejdslampe, der faktisk står på mit skrivebord. Hvad jeg godt kan lide ved skrivebordslampen som symbol er, at en sådan lampe jo kaster en ganske lille lyskreds, indenfor hvilken den skrivende arbejder, mens mørket udenom er lige så stort, som cirklen af lys er lille. Heri ligger en besindelse på, at vores viden er begrænset, mens vores ikke-viden er bundløs, og lampen signalerer så, at på disse sider vil der kun blive skrevet om noget, forfatteren faktisk har erfaringer med –nemlig arbejdet med digtsamlingen Hjemfalden, som essayet er en overvejelse over. Om En dans på gloser så er helt så beskeden er dog nok tvivlsomt, for refleksionerne over de konkrete detaljer i arbejdet med Hjemfalden samler sig til en decideret værkmetafysik og tænkes altså ikke kun at gælde disse digte, men kunstneriske skabelsesprocesser overhovedet.